top
 
Kronhjorten - hjortenes konge

Krondyrene går i en stor indhegning, men vi har også vildt levende krondyr i reservatet.
 
Krondyr er de største hjorte i Danmark. Hannen kan veje op til 250 kg og måle 200 cm i længden. Hunnen er lidt mindre. Krondyret har fået navn efter hannens imponerende store gevir, hvis øverste sprosser danner en krone. Krondyret bærer sit navn med rette. Der er noget majestætisk og værdigt over især hjortens (hannens) bygning og måde at bevæge sig på.
 
I sommerdragten er krondyret rødbrunt på hele kroppen og halsen. Hovedet er gråligt, og bugen er gullig-hvid. Omkring halen er der et stort område med lyse hår, som kaldes spejlet. Sommerdragten bæres fra maj til september-oktober.

Vinterdragten er gråbrun og mere tæt og tyk. Desuden findes der tre forskellige former for hvide krondyr, som er resultatet af arvelige afvigelser fra den normale farve.

Hjorten udvikler et meget karakteristisk gevir. Hos den 1-årige hjortekalv er det blot et par ugrenede spidser. Efterhånden som hjorten bliver ældre, vil den hvert forår kaste sine stænger tidligere end året før. Den vil også tidligere danne et stadig større gevir. Det er som regel størst og flottest, når hjorten er mellem 8-16 år.

I februar-april – afhængig af hjortens alder – opløses benvævet ved roden af hver stang, så geviret til sidst knækker af. Ret hurtigt herefter begynder udviklingen af det nye gevir.

Mens det nye gevir dannes, er det dækket af et lag hud, som kaldes bast. Basten er fyldt med blodkar, som forsyner geviret med stoffer som kalk og forskellige slags mineraler, der er nødvendige for, at geviret kan vokse hurtigt. Et stort gevir kan veje over 8 kg. Det er halvdelen af, hvad hjortens skelet vejer!

I september er geviret fuldt udviklet, og huden på det begynder at klø, fordi den dør og tørrer ind. Hjorten klør sig ved at gnide geviret mod grene og træstammer for at få den døde hud af. Man siger, at hjorten fejer.

Efter fejningen er der kun selve geviret tilbage. Geviret er nu klar til brug, når hjorten skal kæmpe mod andre hanner. Hannerne kæmper om, hvem der skal være leder af flokken og dermed også have lov til at parre sig med hunnerne.
 
Krondyr holder sammen i flokke - bortset fra i brunsttiden, hvor hannen forsvarer et territorium.

Føden består udelukkende af planter, hvoraf græsser er de vigtigste.

Der er fritlevende krondyr mange steder i Jylland og flere steder på Sjælland. Man regner med, at der findes ca. 12.000 fritlevende krondyr i hele landet. Desuden lever der ca. 1.600 dyr i dyrehaver i Jylland og på Sjælland.