top
 

Nordamerikansk bison

Den nordamerikanske bison forsynede gennem århundreder indianerne med næsten alt de skulle bruge. Kødet blev spist, skindet brugt til telte og tøj, knoglerne til værktøj og senerne til at lave strenge til buerne.

Tidligere vandrede millioner af bisonokser over prærien i søgen efter frisk græs. I starten af 1800 regnede man med, at der fandtes omkring 60 millioner bisonokser på prærien. Så ankom den hvide mand til Nordamerika og på få årtier var bisonoksen ved at uddø. I 1888 foretog man en optælling og på det tidspunkt skønnede man, at der blot var 237 bisonokser tilbage. I dag regner man med, at der er cirka 350.000 bisonokser alene i USA og en mindre del i den resterende verden.

Nogle mener, at den hvide mand slagtede bisonokser for at skaffe føde til jernbanearbejderne, som var i gang med at bygge jernbanen tværs over Nordamerika. Og for at få skindet eller blot tungen, og at mange bisonokser blev skudt bare for sjov. Andre mener, at bisonokserne blev nedskudt i en bevidst plan for at kunne nedkæmpe præriefolket. Ved at udrydde bisonoksen fjernede man deres eksistensgrundlag.

Bisonoksen er et fredeligt dyr, der elsker at støvbade og svømme. Bisonkoen får sin første kalv, når den er ca. 3 år, og får herefter en kalv hvert år. Den er drægtig i 285 dage. Bisonokser bliver 30 - 40 år gamle. Tyren er fuldt udvokset når den er 7 år og vejer så op til 1200 kg, koen vejer omkring det halve.
 
Der findes også erupæisk bison og dværg bison.